se diasshow - Dragør

Den historiske del af Dragør skal fremhæves for en enestående blanding af sammenhæng og individualitet. Husene har nogenlunde de samme farver, størrelser og proportioner, og de danner derfor en helhed. På trods af denne ensartethed, er der alligevel ikke to huse, der er ens. Små variationer gør, at alle i Dragør bor i hver deres eget helt specielle hus. Dertil kommer, at systemet af veje, stier, pladser, ankomstområder og havnefront byplanmæssigt giver utallige oplevelser og smukke kig. Bilerne gemmes i små garager mellem husene eller udenfor byen på en aflang, træoverdækket pakeringsplads.

Husenes orientering

Det siges, at blomsterne springer tidligere ud i Dragør, og at der her vokser planter, der normalt hører mere sydlige himmelstrøj til. Det er ikke tilfældigt, for taghældning, husenes placering, de tætte gårdrum samt byrumsmaterialer som brosten, kampesten og murede husvægge skaber læ og fanger varmen fra forårssolen. Går du en tur i byen så læg mærke til, at næsten alle haverne ligger på den sydlige side af husene, der igen oftest ligger med langsiden mod syd. Haverne er længehaver dvs. haver, der er smalle og lige så lange som huset, som de hører til.

Kontakt mellem ude og inde

Dragør skal fremhæves for en ting til. Det er forbindelsen mellem ude og inde. I storbyen plejer der ikke at være forbindelse mellem den private zone inde i lejlighederne og den offentlige zone udenfor på gaden. Sådan er det ikke i Dragør. Her er der gennem vinduerne i stueetagerne visuel kontakt mellem det indre og det ydre. Inde fra stuen kan du følge med i, hvad der sker ude i strædet, og omvendt. De små haver med deres terrasser danner ligeledes et halvoffentligt område - hvor du kan høre og flere steder se din nabo ude bag plankeværkerne. Et blink eller et vink er alt, der skal til for at invitere ham indenfor til en øl.

Gadenettet

Gadenettet består af en række bredere gader, der fører ud mod den daværende strand og havn. Disse er forbundet med tværløbende mindre stæder og stier. I Dragørs "byplanbeskrivelse" spekuleres i hvem, der mon har stået bag både gadernes forløb og husenes placering. Man har ingen skriftlige kilder. Med min erfaring fra byplanundersøgelser i Nordtyskland, så tyder alt på, at Dragør ikke er vokset frem af sig selv men derimod er planlagt. De tyske middelalderbyer, som jeg arbejdede med, der var baseret på et geometrisk grid, var altid planlagte.

Ordet "gang," der i Dragør bruges om en sti, er ligesledes velkendt i Nordtyskland, hvor det betegner en smal sti mellem to huse. Dragør har været en del af sildeeventyret omkring Øresund i middelalderen. Den nuværende byplan anslåes at være fra slutningen af 1600-tallet.