forsiden   printerversion  
 
Carin Damgaard
 
Gode steder at bo

se diasshow - Poul Henningsens hus i København

se diasshow - Niels og Inger Jørgensens hus i Nairobi

se diasshow - Per Gehebs hus i Karen, Nairobi

se diasshow - Carin Damgårds feriehus i Mombasa

se diasshow - Kirsten og Klaus Mathiassens moderne Thyge Thygesen villa i Hobro

 

Her er nogle hjem, som jeg synes er gode steder at bo, og som jeg har fået lov til at fotografere.

 

Poul Henningsens hus i København

Da PH efter 2. verdenskrig kom hjem fra sit eksil i Sverige, var der hverken gang i teaterstykkerne eller lampeproduktionen og derfor økonomisk lavvande. Ved venners hjælp fik han købt et stråtækt gård, som han gennem de følgende år istandsatte. Jeg var så heldig at få lov til at fotografere huset og haven, som kun har ændret sig meget lidt siden da. Køkkenet var malet i en mørkebrun farve – måske for at de hvide tallerkener og fade bedre skulle komme til deres ret? Eller skulle det måske minde om et værtshus? Stuernes lavthængende lofter var malet i en mørk lilla farve – hvad der bare gjorde dem endnu mere lavloftede end de var i forvejen. Hvorfor? spørger man uvilkårligt sig selv. Svaret kom, da vi trådte ind i dagligstuen. Den viste sig at være et stort, lyst dobbelthøjt rum. Sikken en overraskelse! Sofaarrangementet samledes omkring et smukt højtsiddende vindue, og på den fjerne væg førte en smal trappe op til et soveværelse i tagetagen. PH mente vist nok, at det var vigtigt, at huse til ældre mennesker havde trapper, så de kunne få motion af at gå op og ned af dem. Trappen var så smal, at hvis man skulle miste balancen, så gjorde det ikke noget, da man nærmest var kilet inde mellem væg og gelænder.

 

Tre kenyanske huse:

Jeg er opvokset i Kenya og Botswana. Vi forlod Afrika i 1979, men jeg var så heldig at få lov til at gense Nairobi i 2015, da min mor og jeg tog derned i en efterårsferie. Vi boede hos gamle venner, og har fået lov til at fotografere deres enestående huse.

 

Niels og Inger Jørgensens hus i Nairobi

Denne gamle bungalow fra 1930'erne er indbegrebet af den engelske drøm om Afrika. Kroppen eller "klumpen", som Kaj Fisker kaldte det, er klar og tydelig, som den ligger der omgivet af en kæmpe parkagtig have, der skråner ned mod en flod med skov på den modsatte bred. Huset er hvidkalket og har rødt tegltag.

Hoveddøren er klart placeret midt foran indkørslen, og så snart man er inde overvældes man af forskellige rum og kig. Foran en ligger en terrasse og bagved den, haven. Til venstre for indgangen ses ind i spisestuen og til højre ind i dagligstuen. Dagligstuen har, ud over døren til entreen, sin egen glasdør til terrassen; en flot kamin - englænderne samlede sig altid omkring kaminen; vinduer ud til indkørslen og et stort buet vindue ud - også kaldet et "bay window" mod haven. Buede vinduer trækker ligesom udsigten til sig. Jeg mærkede med det sammen, at det var et værelse, som det var godt at være i. Spisestuen på venstre side af indgangen havde ligesom dagligstuen en glasdør ud til terrassen, så man i princippet kunne se hen langs indersiden af huset fra spisestue via terrasse til dagligstue. I forlængelse af spisestuen var et lille kontor fyldt med reoler og med et stort cirkelrundt vindue til haven - et godt sted at arbejde!

Til venstre for indgangen var også en trappe, der førte op til øverste etage. Trappen drejede sig om sig selv. På vejen op kom man "selvfølgelig" forbi et højt, smalt vindue, der ligesom pegede opad.

Jeg lånte gavlværelset på 1. sal. På den ene side havde det store værelse vinduer ud til indkørslen, så man kunne følge med i, hvem der kom og gik. På den modsatte side var der vinduer og en dør ud til en aflang terrasse - og BANG! hvilken udsigt! Her kunne jeg tænke mig at bo! Selv badeværelset havde en finesse. Der var nemlig et vindue i brusenichen, så man kunne stå og nyde den tropiske udsigt, mens man tog bad.

 

Per Gehebs hus i Karen, Nairobi

Per Geheb er indretningsarkitekt og har arbejdet som sådan siden han og hans kone, Tove, kom til Kenya i 1960'erne. Der burde skrives en bog om deres mange smukke og flotte indretninger ikke mindst inden for "hotel- og safari lodge-branchen", men her drejer det sig om Pers hus i Karen.

Huset opleves som at være i bevægelse, fordi Per er en samler af kunst og antikvariteter, og alle genstandene tilsyneladende lige er stillet et foreløbigt sted indtil, at de på et senere tidspunkt skal hen på deres rigtige pladser. På en stol ligger den sidste maske, som han har anskaffet sig. Langs væggen står gode malerier i lag. Reolerne er fyldt op med nips og gamle engelske bøger.

Per har en enestående fornemmelse for farve og stoflighed. Man har lyst til at røre ved hans ru krukker, de glatte kæmpe-muslingeskaller eller fletværket i hans mombasastol.

Kernen i huset er en høj spisestue/hall der forbinder stueetagen og 1. sal via en lang ligeløbstrappe. Fra spisestuen/hall'en fortsætter man ind i en aflang daglistue med kamin i begge ender og videre ud på en terrasse, hvorfra der er den smukkeste udsigt til en have med tropiske planter. De karakteristisk gulstammede thorntrees er så kenyanske, som de kan blive! Man får lyst til bare at sidde på terrassen med udsigt til den afrikanske bush og spise morgenmad. Om aftenen sad vi i dagligstuen med ild i pejsen og læste - uforglemmeligt!

Ved siden af huset er Per ved at genopføre Tove og hans første hus. Historien er den, at Per måtte sælge grunden inde i Nairobi centrum, da der skulle bygges et højhus. Han greb en pensel og en bøtte maling og gav sig til at male numre på alle bygningsdelene i det gamle hus, hvorefter det hele blev skilt ad. Det kunne lade sig gøre, fordi der var tale om et af de gamle kolonihuse oprindeligt sendt til troperne som et samlesæt. I lysbilledserien ses, hvordan Per er ved at genopbygge sit gamle hus ved siden af sit nuværende.

Det bliver spændende at se, hvordan huset og haven kommer til at se ud, når alt er færdigt!

 

Carin Damgårds huse ved Mombasakysten

Da min familie boede i Kenya i 1970'erne lærte vi Carin og hendes mand arkitekten Leif Damgård at kende. De købte senere nogle hytter nede ved kysten, som de gennem årene har bygget om og bygget til. Stedet hedder i dag "Warendale Cottages" og ligger ca. 50 km syd for Mombasa.

Husene består af koralhytter med masser af tilbygninger og fine detajler - læg eksempelvis mærke til skulpturelle hjørner, smukke betonborde, hyggelige terrasser, fine trin, stenbænke og huller i murene som træer og buske kan vokse igennem. Hver lejlighed har trods det ensartede materiale sin helt egen stemning. Gulvene er af røde teglsten og tagene af palmeblade. Husene ligger på begge sider af en sti, der snor sig fra adkomstkontoret ned til koralkysten. Rumene mellem bygningerne er tilplantet med farverige tropiske blomster, buske og kokospalmer.

Carin selv boer i et hus, der er løftet en etage over jorden. Hendes med palmeblade overdækkede terrasse må være et af de mest fantastiske steder her på jorden! Der sad vi og snakkede, mens kokospalmerne svajede i vinden og horisonten ude over det Indiske Ocean gik fra blå over rosa til sort. Soveværelset er indrettet som bibliotek med udsigtsvindue til havet i den ene side og franske døre til det frodige indre stiområde til den anden. Køkkenet og spisestuen findes i stueetagen og åbner op ud mod en lille, frodig indre gårdhave.

 

Kirsten og Klaus Mathiassens moderne villa i Hobro

Mine forældre, søstre og jeg flyttede til Mariager fjord i 1980. Her lærte vi familien Mathiassen fra Hobro at kende og besøgte dem i deres smukke moderne villa tegnet af arkitekt Thyge Thygesen.

Villaen, der er i to forskudte plan, ligger på en nordvendt skråning med udsigt til Onsild ådal lige vest for Hobro. Taget består af en stor, rektangulær tagflade, der følger terrænets hældning. Øverst oppe på skråningen består huset af en række sove- og badeværelser, der har døre ud til husets tværgående gang. Forskellige trapper fører videre ned i stueplanet, der i hele sin bredde er åbnet op mod udsigten af et bånd af store panoramavinduer. Køkkenet og spisekrogen er placeret længst mod vest. Forældresoveværelset i øverste plan får morgenlys mens spisekrogen får eftermiddagslys. I midten af stueplanet findes dagligstuen med en smuk muret pejs, en sofa muret langs væggen og en muret reol. Sidstnævnte danner væg mod arbejdsværelset i øst. Rummene på dette plan kan åbnes og lukkes af ved hjælp af skydedøre.

Huset bærer præg af en stram og velproportioneret plan og et ligeså velproportioneret snit, der levner plads og luft til det hele. Rumforløbet fra soveværelsernes hemse øverst oppe, ned og ud i det tværgående gangareal og videre via åbninger og trappeforløb ned i daglisstueplanet er både smukt og dynamisk.

Planens og snittets rene proportioner går igen i facaderne. Konstruktion og proportionering er ren og afklaret.

Til sidst skal nævnes husets farver, stoflighed og indretning. Udvendigt præges det af sækkeskurede gule mursten, der giver en ru og gråbrunlig overflade. Ellers ses glas, lyst malet træ og gråt eternit. Indvendigt dominerer lyst, umalet træ, hvide vægge og gulvenes røde teglsten med hvide fuger. Overalt findes farver og materialer, som man både har lyst til at se på og røre ved. Kirsten Mathiassen er indretningsarkitekt, og det ses tydeligt i den enkle indretning, valg og farvesætning af møbler og i de mange smukke genstande, der findes i boligen.