www.danskarkitektur.dk
dansk
renæssance 1550-1650
Overgangen
til renæssancen - borgerkrig og herregårde
I
borgerkrigen 1536 også kaldet Grevens Fejde besejrede
herremændene de oprørske bønder, som herremændene
jo altid har gjort gennem historien. Det var den borgerkrig,
hvor kong Christian d. II sad fængslet i Sønderborg, hvor
Skipper Clements bondehær hærgede Nordjylland, og som til
sidst førte til reformationen, der markerede afslutningen
af senmiddelalderen.
Da
mange herregårde var blevet brændt ned af de oprørske bønder,
måtte adelen efter borgerkrigen i gang med at genopbygge.
For en sikkerheds skyld byggede man stadig herregårdene som
borge, så de kunne bruges, hvis bønderne igen skulle gøre
oprør. Fra denne tid stammer en stor del af vores store, flotte
herregårde. Det blev en opgangstid for herremændene. De solgte
korn og kvæg til byerne sydpå - kvæget blev hvert efterår
drevet til Slesvig-Holsten ad hærvejen. Typiske eksempler
på herregårde fra denne tid er Rygaard, Egeskov og Hesselagergård
på Fyn. Herregårdene var massive teglkonstruktioner med skydeskår
(skytteloft) og omgivet af vandgrave. Hesselagergård var speciel
derved, at gavlen var muret op som en paladsfacade i tidlig
venetiansk renæssancestil. Typisk for herregårdene var et
centralt udvendigt trappetårn og hjørnetårne, der gjorde det
muligt at beskyde hele området langs med husmurene.
Jernårhundredet
1550-1650
Perioden
mellem 1550 og 1650 kaldes også for Jernårhundredet, fordi
det var en urolig tid. Overalt i Europa kæmpede staterne som
aldrig før på liv og død. Danmark var gennemmilitariseret.
En del stater bukkede under og blev opslugt af andre riger,
andre blev store og stærke, og nogle som Danmark klarede sig
lige med nød og næppe. Christian d. IV drog ind i Trediveårskrigen
men tabte slaget ved Lutter am Barenberg. Senere i Torstenssonkrigen
besatte svenskerne det meste af landet, og befolkningen oplevede
krigens gru på alle måder. På trods af Sven Gønge og hans
mænds tapre indsats var det meget tæt på, at landet var blevet
fuldstændigt opslugt af arvefjenden Sverige. Danmark begyndte
som Nordens stormagt men måtte se sig overhalet af Sverige.
Danmark-Norge under Christian d. IV omfattede ud over det
nuværende danske område også Skåne, Halland og Blekinge samt
Gotland, Øsel, Island, Færøerne og Grønland. Befolkning var
på ca. 1 million. Det var først i 1710 efter urimeligt mange
krige, at de danske konger indså, at Skåne, Halland og Blekinge
var tabt for evigt.
Selvom
Danmark havde en mægtig flåde, så var vi ikke stærke nok til
at begive os ud på verdenshavene i stor stil. Man havde dog
sendt en flåde til Grønland uden at finde rigdomme her. Man
kidnappede nogle grønlændere, som kom med til Danmark og her
døde af sygdom. I 1618 sendte Christian d. IV en ny flåde
af sted til Indien under admiral Ove Giedde. Ideen var i første
omgang, at danskerne skulle beskytte kongen af Ceylon mod
portugiserne. Efter mange trængsler bl.a. kamp med portugiserne,
lykkedes det at grundlægge byen Trankebar og bringe krydderier
med hjem. Foretagendet gav desværre underskud. Inspireret
at bl.a. Christoffer Columbus, der havde fundet Amerika i
1492, sendte Christian i 1619 en ekspedition til Amerika,
der skulle finde sejlruten nord om Amerika til Indien. Det
var en udmærket ide, hvis sådan en sejlrute fandtes, men det
gjorde den ikke. Kun skipperen Jens Munk og to mand overlevede.
Den hollandske
påvirkning
I renæssancen
var Danmark stærkt påvirket af Hollænderne. Sidstnævnte fik
drevet spanierne og hermed Habsburgerne ud fra Nederlandene
gennem nogle meget blodige krige. Hollænderne udviklede en
af Europas største handelsflåder, og de anlagde handelsstationer
i hele den kendte verden. De var reformerte og borgerlige.
Kunsten blomstrede og hermed også arkitekturen. Danmark prøvede
ligesom en række andre kongeriger at efterligne hollænderne.
De danske konger brugte også hollænderne som en modvægt til
Hansestæderne i Østersøen. Vi kalder den i renæssancen herskende
arkitekturstil for hollandsk renæssance eller Rosenborgstil.
Den hollandske
arkitektur byggede både på renæssanceteorier og på den traditionelle
byggeskik i området. Værker af Vitruvius og Palladio cirkulerede
blandt de hollandske bygmestre. De dygtige hollandske bygmestre
blev inviteret herop for at bygge for de danske konger. Det
var Christian d. II, der inviterede hollandske bønder til
Amager!
Rosenborgstilen
- en reaktion mod pavens klassicisme
Europa
var præget af blodige religiøse kampe mellem protestanter
og katolikker. Christian d. IV deltog med katastrofale følger
i 30-årskrigen. Man kan opfatte den danske renæssance som
en tilfældig blanding af gotik og italiensk renæssance, men
meget tyder på, at Rosenborgstilen var et bevidst formsprog.
Man ville med arkitekturen vise, at den protestantiske kultur
byggede på andet end bare det, der kom fra Rom, og man gjorde
derfor brug af gotiske elementer. Gotikken havde jo været
en stor selvstændig kulturperiode nord for Alperne. Gotikkens
mange vertikale elementer er meget synlige på Christian d.
IV's huse. Nogle af hans bygninger som f.eks. Rundetårn indeholder
også romanske detaljer. Det kan have været fordi, at man på
det tidspunkt havde den opfattelse, at den romanske stil oprindeligt
havde været brugt af jøderne, og at den derfor var mere hellig.
På den måde viste man katolikkerne, at vores lutheranske kristendom
bygger på noget mere grundlæggende end katolicismen.
Renæssancekøbmændenes
huse
Den almene
befolkning i Danmark fortsatte det traditionelle byggeri med
bindingsværkshuse, der lå med langsiden til gaden. Adelen
og de store købmænd byggede derimod i den nye stil. Eksempler
herpå er Jens Bangs pakhus i Ålborg fra 1625, samt Amagertorv
fra 1600, Strandgade fra 1624 36, og Magstræde fra 1640. Der
var flere, men de er forsvundet i Københavns mange brande.
Disse
renæssancehuse i mursten hævede sig højt op over omgivelserne
og må have virket imponerende med deres rigt dekorerede gavle.
Dekorationen bestod blandt andet af sandstensdetaljer, kurvehanksbuede
vinduer, volutter og vandrette gesimsbånd. På trods af at
husene havde en nærmest gotisk kropsform med mange lodrette
elementer, så understregede dekorationen det vandrette. Husene
lå, som sagt, med langsiderne mod gaden. Man byggede store
kviste med imponerende gavle over facaden, så husene på en
måde kom til at ligne hansestædernes og hollændernes gavlhuse.
Kvistene havde oprindeligt et trisseværk, der gjorde det muligt
at bruge loftsrummene som lager. Porten indtil baggårdsbebyggelsen
placerede man i den ene side, idet klassicismens og renæssancens
kunstneriske ideal, symmetrien, endnu ikke var brudt helt
igennem. Alle renæssancebygninger i det danske område er usymmetriske.
Man boede i baggårdsbebyggelsen, fordi det fine forhus var
forbeholdt forretning og repræsentation. Indvendig var renæssancehusene
større end før men i forhold til i dag stadig trange og mørke.
De små blyindfattede vinduer gav ikke meget lys, og rummene
havde mørke paneler fra gulv til loft. Spindeltrapperne var
smalle og stejle.
Fra renæssanceperioden
stammer også de store bindingsværksgårde i de danske købstæder.
Også her boede man i baggårdshusene og ligesom i København
brugte man det fine forhus til forretning og repræsentation.
Butikken i forhuset eller boden, som den blev kaldt, lå i
kælderen, hvorimod første sal udgjorde festgemakkerne.
Bøndernes
huse
Omkring
dette tidspunkt ses også en forbedring af bøndernes huse.
Bindingsværk med lerklinede vægfelter og stråtage
var nu den altdominerende kontruktionsform. Træet var
ikke i kontakt med jorden og rådnede derfor ikke så
nemt. De lerklinede vægfelter sparede træ.
Først
nu begynder man at forbinde røgovnen med lyren i taget
vha. af en muret skorten. Hermed forsvandt røgen fra
husets forskellige rum. Dermed forsvandt også den skarpe
lugt af røg og sod, der havde været karakteristisk
for danske huse helt fra stenalderen og op til renæssancen.
Nu kunne man gøre mere ud af indretningen. Med skorstenens
kommen og lyrens forsvinden forsvandt også lyrens lysindtag,
og typisk for tiden er større vinduesåbninger,
nogle udfyldt med datidens blyindfattede små glasruder
og andre med skodder, der kunne åbnes og lukkes alt
efter behov.
Den store
røgovn stod i stegerset, men man fandt hurtigt ud af
at konstruere en bilæggerovn inde i stuen. Når
madmoren havde lavet mad kunne hun skubbe gløderne
ind gennem et hul i ovnvæggen ind til bilæggerovnen
i stuen. På den måde kunne man genbruge køkkenilden
til at varme stuen op. Hvis man skærmer en af vikingetidens
lange brikse af med trævægge både til højre
og til venstre, så har man en alkove, og det var også
det, der skete. I renæssancen sov de fleste danskere
i alkover i den af bilæggerovnen opvarmede stue. Væggene
i stuen var i mere velhavende hjem dækket til med træpaneler
- ofte rigt udskåret - fra gulv til loft.
Langs
med stuens ene væg var så godt som altid en fast
langbænk. Her sad mændene - karlene i den ene
ende og bondefamilien i den anden. Foran dem havde man langbordet
og for enden heraf ved siden af bilæggerovenen sad husbonden
på sin egen lille bænk. Nogle gange sad madmoder
ved siden af. Pigerne servicerede folkene på langbænken
eller, hvis de havde tid, satte sig på skamler eller
stole på ydersiden af langbordet. Ellers bestod møblementet
af kister, enkelte stole, evt. en spinderok og i nogle tilfælde
en himmelseng. Gæster sov på langbordet og gårdens
dyr kunne sagtens overvintre på gulvet. Typisk dansk
er, at mand og kone sov nøgne - Ja sådan boede
de alle vores ikke så fjerne forfædre!
Kronborg
I 1574
begyndte Frederik d. II at ombygge borgen Krogen ved Helsingør.
Borgen kender vi i dag som Kronborg. Borgen var vigtig for
opkrævningen af Øresundstolden. Alle skibe, der sejlede her
forbi, måtte betale en skat til den danske konge. I bedste
renæssancestil skulle de gamle runde bastioner afløses af
spidse voldanlæg efter italiensk mønster, der bedre kunne
modstå tidens kanoner og morterer. Allerede Christian d. III
var begyndt at anlægge moderne borge og voldanlæg. Voldanlæggene
omkring Kronborg kom til at dække første sal og forklarer
hvorfor, der tilsyneladende er flere etager på gårdsiden i
forhold til den udvendige facade. Helt i renæssancens ånd
skulle det nye Kronborg have en u-formet plan, der skulle
åbne sig ud mod Øresund. Det viste sig dog for åbent og for
koldt, og man besluttede derfor alligevel at bygge en fjerde
fløj. Da Kronborg er en ombygning af det gamle Krogen, har
slottet undgået at blive til et helt symmetrisk anlæg, fordi
man har været bundet af de eksisterende bygninger. Kronborg
udgør derimod, hvad man kunne kalde, en balanceret komposition,
hvor alle fløjene har forskellige dybder.
Den usmykkede
gavl mod Sundet skulle illudere en herskabelig bolig, men
i virkeligheden lå øverst et kornmagasin og nederst en kirke.
Riddersalen var festligere end i dag, idet loftet var flot
dekoreret, og væggene behængt med gobeliner. I 1629 brændte
slottet, men Christian d. IV satte alt ind på at bygge hans
fars elskede slot op igen.
Kronborg
har otte tårne, hvoraf det største kaldes for trompetertårnet.
De fleste vinduer er firkantede renæssancevinduer, men kirkesalen
har gotiske spidsbuede vinduer. Spidsbuede vinduer hørte åbenbart
til kirker både her og andre steder som f.eks. Frederiksberg
slot og Trinitatis kirke, hvor rundetårn agerer kirketårn.
Frederiksborg
Christian
d. IV arvede en jagtgård ved Hillerød. Her besluttede han
sig for at opføre et slot, som skulle det mest imponerende
i Nordens. I 1602 påbegyndte byggeriet. Slotsanlægget blev
opført på tre øer i en stor sø. Det forbløffede udenlandske
gæster, fordi der jo ingen angrebstrussel var.
Kommer
man fra Hillerød har den første ø de ældste bygninger fra
før Christian d. IV's tid. Over til næste ø fører en s formet
bro.
Man ankommer
til pladsen på den næste ø gennem et porttårn af enorme dimensioner.
Mod vest findes lensherrens hus og mod øst en regeringsbygning.
I mellem dem ligger Neptunspringvandet.
Endnu
en bro fører videre til den tredje ø, hvor selve slottet ligger.
Her er den åbne u plan gennemført. Den vestlige fløj indeholder
slotskirken og dansesalen, der også kendes som riddersalen.
Den østlige fløj kaldes for køkkenfløjen. Christian d. IV
boede selvfølgelig i kongefløjen i midten. Foran kongefløjen
findes en marmorsøjlegang. Fløjene er ligesom på Kronborg
ikke lige dybe. Der er ingen logisk forklaring på, hvorfor
de ikke skulle være det. Måske er det et eksempel på, at kongen
har deltaget i skitseringen. Man ved, at han har fuldt nøje
med i byggeriet. Fra kongefløjen går en bro over til staldene,
så kongen og hans gæster kunne komme tørskoet i kareterne.
Måske er denne bro også et af kongens påfund.
Slotskirken
er så overdådigt dekoreret, at man ikke oplever kirkerummets
ellers smukke proportioner. Rummet skulle efter sigende fungere
dårligt, fordi det er for langt og smalt. I loftet findes
enestående stjernehvælv. Kirkerummet var større end samtidens
tyske slotskapeller. Meningen var da også at imponere og hermed
at legitimere den danske kongemagt. Kirkefløjen har kun tre
etager i forhold til køkkenfløjens fire. Gavlene er opblødt
med karnapper. Helt i strid med formsproget har kirken gotiske
vinduer. Her blev de enevældige konger kronet.
Over
den åbne fløj findes en lav et etages bygning dekoreret med
tolv guder fra den græske mytologi.
Frederiksborg
har en masse manieristiske detaljer. Måske er arkitekturen
ikke på højde med forbillederne, men der er alligevel tale
en festlig form for arkitektur.
Slottet
brændte i sidste halvdel af forrige århundrede, men det blev
genopbygget så tæt på dets gamle udseende som muligt. Arkitekten
bag genopbygningen var Ferdinand Mehldal.
Rosenborg
I 1606
påbegyndtes Christian d. IV's lystslot Rosenborg. Det lå udenfor
Københavns daværende runde middelaldervolde og slottet er
derfor også omgivet af en voldgrav. Slottet blev udbygget
lidt efter lidt. Det var oprindeligt bygget som en af tidens
herregårde. Indvendigt er kun vinterrummet og soveværelset
bevaret, som de oprindeligt var. Det var til Rosenborg, at
Christian d. IV lod sig bære, da han blev alvorligt syg og
døde i 1648.
Børsen
Med Nederlandene
som forbillede forsøgte Christian d. IV at udbygge handelen,
og til det formal opførte han Børsen. Inspirationen havde
han fra børsen i Amsterdam. Nederste etage bestod af fyrre
lagerrum, hver med sin egen indgang og ikke forbundet med
hovedetagen ovenover. Det var sikkert pga. faren for tyveri.
Hovedetagen var et stort rum, der fungerede som en slags åben
basar. Det var muligt at ride op til hovedindgangen af en
kæmpe rampe, der også kan ses i dag. Spiret var enestående.
Den konkave form var måske inspireret af Roskilde domkirke
eller af kinesiske forbilleder. Spiret består af fire drager
eller "orme," der fletter halerne sammen. De repræsenterer
måske de fire verdenshave, som købmændene skulle ud på dengang,
dvs. Nordhavet, det sydlige Atlanterhav, det Indiske Ocean
og Sydhavet. Øverst ses tre kroner, som repræsenterer de tre
nordiske kongeriger, som Christian d. IV gjorde krav på. Børsen
lå på en landtange med kanaler på begge sider, så handelsskibene
kunne sejle helt op til bygningen for at losse deres varer.
Rundetårn
Christian
d. IV byggede Trinitatis kirke som studenterkirke. Prøv at
se hvor mange gange de hellige tal 3 og 7 går igen i byggeriet.
Tårnet har 7 vinduer over hinanden. Der er 7 vinduer langs
facaden og tre i gavlen osv. Kirkerummet er udformet som en
tysk hallekirche, hvor alle søjlerne er lige høje. Derfor
er den meget let og lys indvendig. På loftet placerede han
Universitetsbiblioteket og som en slags kirketårn, byggede
han Rundetårn, der skulle bruges til astronomiske observationer.
Tårnet blev placeret indenfor Københavns volde på trods af,
at astronomerne hellere ville have haft det udenfor. Der var
for meget støv i luften. Kongen ville sikkert gerne kunne
invitere fremmede gæster med op til den fine udsigt ud over
byen. Peter den Store red derop i 1716! Det er ikke usandsynligt,
at Trinitatiskomplekset skal ses som en lutheransk manifestation
i en religiøs urolig tid. Det runde tårn kan symbolisere en
fast borg, de romanske vinduer jødisk hellig arkitektur osv.
Luther havde intet imod at blande videnskab og historie. Han
opfordrede tvært imod til, at man gjorde det.
Christian
d. IV har højst sandsynligt selv tegnet den rebus som man
ser på tårnet. Den lyder således - Rettroenhed (Doctrinam)
og retfærdighed (tegnet som et sværd) styrer(dirige) Gud ("Jehova"
skrevet på hebræisk) i hjertet (et stort rødt hjerte) hos
Christian d. IV.
Holmens
kirke, Provianteringsgården, Tøjhuset, Bryghuset og Koldinghus
Andre
af Christian d. IV's bygningsværker er Holmens kirke fra 1619,
Provianteringsgården, Tøjhuset, Bryghuset samt Holmens kirke
fra 1619, der var til flådens folk, er en ombygget ankersmedje,
der oprindeligt kun bestod af en fløj. Da Christian d. IV
besluttede at bygge den om til kirke, tilføjede man de tre
andre fløje med det samme gavlmotiv. Renæssancegavlen er ikke
hollandsk men derimod italiensk inspireret. Sidekapellet er
fra barokken. Her ligger bl.a. Tordenskjold begravet.
Provianteringsgården
og Tøjhuset eksisterer stadig. De lå på begge sider af et
havnebassin. Her sejlede flådens skibe ind for at blive udrustet
til kamp. Anlægget er inspireret af Arsenalet i Venedig, der
fungerede på samme måde. I dag er bassinet dækket til, men
man kan stadig finde fortøjningsringe i gården foran det Kongelige
Bibliotek.
Se en
gang på Helligåndskirkens våbenhus fra 1630. Våbenhuset var
oprindeligt tegnet til Børsen i 1620, men der blev af en eller
anden grund ikke brug for det. Man havde gemt det væk og kunne
derfor genbruge det ti år efter, da man tilføjede et våbenhus
til kirken.
Christian
d. IV stod for en ombygning af slottet Koldinghus i 1598.
Senere nedbrændte slottet desværre og med tiden forfaldt det
til en ruin. Koldinghus er dog i dag på flotteste vis genopstået
gennem en moderne renovering.
Tolkning
af renæssancens spir og portaler
Besøger
man de danske renæssanceslotte, støder man bl.a. på dekorerede
portaler og spir. Disse skulpturelle elementer er i virkeligheden
kompositioner bestående af mange elementer, og de kan "læses"
ligesom, at man kan læse Christian d. IV's rebus på Rundetårn.
De er nemlig fyldt med symbolik.
Hvis
man vil prøve at forstå dem, er det vigtigt at kende de fem
klassiske ordner, og hvad de symboliserer. Den kompositte
orden står for barndommen, den korintiske (pigen) for ungdommen,
den joniske (kvinden) for det unge voksenliv, den doriske
(manden) for det ældre voksenliv og den toskanske for alderdommen.
I forbindelse med de forskellige aldre tillægges ordnerne
andre attributter. Den toskanske orden symboliserer også den
ro og stabilitet, man finder i alderdommen. Ordenerne handler
ikke kun om søjler men også om en række andre formelementer
som f.eks. profiler og murværk. Diamantformet murværk henføres
således til den doriske orden, hvorimod rustica murværk hører
til den toskanske orden.
Specielt
slottenes portaler indeholder et væld af elementer: obelisker/pyramider
understreger stabilitet og kongeværdighed. Scepteret og kongekronen
ligesom monogrammer henviser til kongemagten. Frugtklaser
og børn symboliserer rigdom og overflod. Hertil kommer en
masse religiøse symboler som f.eks. duen, der repræsenterer
Helligånden.
På trods
af at bygningskroppene på Christian d. IV's tid var meget
gotiske, så var detaljer såsom vinduer og portaler små kunstneriske
kompositioner af rene italienske renæssanceelementer.
De tidlige
portaler var ofte dekoreret med akantusløv og kassetteværk
(Frederik d. II's badstue i Hillerød). Derefter blev de mere
rene i formerne. Til sidst bliver de barokke og meget komplicerede
(Helligåndskirken). Denne stil kaldes for bruskbarok og er
opkaldt efter ørebrusk, der, som bekendt, vikler sig ind og
ud i et udefinerbart mønster.
København
i renæssancen
Christian
d. IV var med til anlæggelsen af Nytorv i forlængelse af Gammeltorv
midt i middelalderbyen. I den forbindelse blev rådhuset mellem
de to torve bygget om, så det fik tårn og trappe mod Gammeltorv
og arkade mod Nytorv. Det er markeret i belægningen i dag.
Springvandet på Gammeltorv er også fra den tid.
København
var på mange måder opbygget som de fleste handelsbyer var
dengang dvs. med en købmandsoverklasse, en mellemklasse af
håndværkere organiseret i forskellige lav og en underklasse
bestående af tjenestefolk og daglejere. Der var dog en stor
forskel og det var, at København var residensstad. En stor
del af befolkningen var ansat af kongen. Det kunne være som
ansatte på slottet og administrationen eller som soldater
og sømænd. Byen havde en befolkning på ca. 25.000 dvs. ikke
større end Lübeck i middelalderen.
Christian
d. IV's byplaner
Kongen
grundlagde en mængde byer og fæstninger i håb om at sikre
handelen og forstærke riget. Blandt disse er Kristianopel
og Kristianstad i Skåne, Christianshavn, Kristania (Oslo),
Kristiansand og Frederecia (fuldendt under Frederik d. III).
Christianshavn
var mindre dengang og anlagt som en selvstændig by på Amagers
enge. Man udlagde forsvarsvolde, en central plads til opmarchering
af tropper og dæmninger, der fungerede som veje i det sumpede
terræn. De nye grundejere skulle så selv opfylde grundene,
der for det meste lå under vandoverfladen. Det viste sig svært
at få dem til det. Byen var anlagt med en kanal, der ligesom
så meget andet var hollandsk inspireret. Man skulle kunne
sejle lige til købmandsgården, hvor varerne skulle læses af.
I København må aflæsningen være foregået mere eller mindre
som i Lübeck, hvor man enten bar eller kørte varerne op til
købmandsgårdene i hestevogn.
Der findes
stadig huse fra Christian d. IV's tid i Strandgade nr. 32,
30, 28 og 26. Det mest oprindelige af husene er nr. 30. I
1618 byggede man den første Knippels Bro, der forbandt København
med Christianshavn.
Christian
d. IV's byplaner bar stærkt præg af renæssancens teorier om
byplanlægning. De er flotte geometriske vidnesbyrd om renæssancens
ideal om harmonisk komposition.
Før han
døde, nåede kongen at begynde opførelsen af kastellet og den
store vold, der senere gjorde, at både lystslottet Rosenborg
og flådens boliger Nyboder kom indenfor Københavns volde.
De gamle boder havde Christian d. IV tidligere ladet opføre
mellem stranden og Nikolaj kirke.
Københavns
slotKøbenhavns slot, bygget på resterne af Absalons borg,
fik Christian d. IV derimod ikke gjort noget ved. Han fik
dog sat et nyt spir på det uhyggelige Blåtårn, der lå i slottets
sammensurium af bygninger. Det var her, at kongens favoritdatter
Leonora Christine efter hans død sad indespærret i mange år.
UraniaborgEt
af renæssancen hovedværker i Norden var astronomen Tyge Brahes
slot Uraniaborg på Hven. Det var en ægte, ordnet renæssancebygning,
der afspejlede den nye rationalistiske tankegang. Det er bare
synd, at den ikke står mere!
|