Den danske ambassade i Brasilia

 

Mine forældre var på besøg i Brasilia i 1978 og kom hjem med en masse lysbilleder af byen. Der var mange imponerende huse, hvoraf de fleste var tegnet af Oscar Niemeyer. Det, der dog gjorde mest indtryk på mig, var Jørgen Bo og Vilhelm Wohlerts danske ambassade, tegnet og opført i 1972-74.

Det var dengang, at Udenrigsministeriet brugte de bedste arkitekter til at tegne ambassader rundt om i verden. Men det stoppede vist, da nogle af de nye ambassader var kommet til at overskride budgetterne. Resultatet var, at der blev skruede ned for de arkitektoniske ambitionerne, hvilket man i og for sig godt forstå. Problemet blev bare, at Danmark også hermed blev mere anonym. Der blev også skruet ned for ambitionerne herhjemme, da man i 1980'erne nedlagde amterne og gav institutionerne egne bestyrelser. Hvis der er en ting, som en dansk bestyrelse kan blive enig om, så er det, at byggeriet skal koste så lidt som muligt. Man vil måske gerne have en arkitekt ind over, men det er kun fordi, at det skal se lidt smart ud.

Brasilia ligger langt ude på pampassen, der er en slags prærie med store græssletter og enkeltstående træer og buske. Dette landskabelige træk bevarede Bo & Wohlert på smukkeste vis i ambassadens store have. I modsætning til størstedelen af Brasilias byggeri, der tydeligvis var inspireret af Le Corbusiers europæiske tanker om højhuse i en park, så tegnede de to danske arkitekter et præriehus, der fulgte præriens vandrette linjer i bedste Frank Lloyd Wright stil. Så vidt jeg kan se (på google earth), så er der tre bygninger på grunden - alle bygget med samme tagtype – et kæmpe saddeltag med helvalm i begge ender. Både skorsten og tagproportioner minder om Knud W. Jensens tilbygning til privatboligen ved Louisiana. Det var jo også Bo & Wohlert, der tegnede Louisianamuseet i Humlebæk. På billederne ser det ud som om, at tagene er en stor betonkonstruktion. Så godt som alt i Brasilia var bygget af armeret beton, så her fulgte Bo & Wohlert bare den lokale byggeskik. Tagene på de tre huse ser ud til at være båret af et system af søjler med krydsform i plan, der giver stor frihed til at åbne bygningerne op i de retninger, som man har brug for. Der er tydeligvis god visuel forbindelse mellem naturen i haven og rummene inde i husene. Når man kommer ind på grunden, så passeres først det mindste af de tre huse, hvorefter man fortsætter ad en smuk stenbelagt vej langs en hvid buet betonmur, der fører en rundt om og ind bag ved hovedhuset til parkeringspladsen. Går man igennem hovedhuset, så ender man i en mindre have med svømmebassin, der befinder sig mellem hovedhuset og den hvide mur. Her er skalaen kogt ned til danske forhold i hjemlandet. Professor Janos Politis på Arkitektskolen i Århus fortalte under min studietid tit om, hvordan danske arkitekter var gode til at tage ideer fra udlandet, tilpasse dem til danske forhold – materialer, proportioner, lysforhold, farver og på den måde gøre dem danske. Han mente, at vi gjorde eksempelvis Le Corbusiers arkitektur mere human. Det er lige det Bo & Wohlert har gjort i Brasilia... og til topkarakter.

Og der er INTET om dette mesterværk på nettet, hverken i Danmark eller ude i verden. Og heller ikke, når man går ind på ambassadens hjemmeside. Ambassaden i Brasilia, der er en kæmpe reklame for dansk arkitektur og kultur, er kun repræsenteret ved to billeder: et af skuret ved indgangsporten, der tydeligvis ikke er tegnet af Bo & Wohlert, og et andet af to søde praktikanter foran det mindste af de tre huse.