Bedre Byggeskik

se billeder - Bedre Byggeskik Møgeltønder

se billeder - Bedre Byggeskik Holbæk

 

For at sige det lige ud ad landevejen - så var der engang en forening, der hed Bedre Byggeskik, der var inspirationsgivende for opførelsen af en masse små men rigtigt gode huse i Danmark. Selv i dag, over 100 år efter, er disse huse meget eftertragtede. Købspriserne er helt i top, specielt hvis de har bevaret de oprindelige træk. I denne tekst kigger jeg nærmere på, hvad der var, der gjorde foreningen Bedre Byggeskik til noget særligt.

Bedre byggeskik blev grundlagt i 1915 med det formål at højne arkitekturen for almindelige huse på landet og i de små byer. På det tidspunkt var der ingen, der var rigtigt interesseret for dette byggeri.

Foreningen var samtidig en reaktion mod den tidligere herskende arkitekturstil, historicismen. Historicismen varede fra midten at 1980-tallet op til 1. verdenskrig. Stilarten var inspireret af europæiske og specielt italienske arkitekturforbilleder og husene var derfor oftest dekorereret med klassicistiske arkitekturdetaljer i studs. Stilen findes overalt kender i storbyernes brokvarterer og i stationsbyerne. I 1890’erne nationalromantikken indpas i kulturlivet. Det gjaldt også inden for arkitekturen, hvor København fik et nationalromantisk rådhus tegnet af arkitekten Martin Nyrop og Århus et nationalromantisk toldkammer tegnet af Hack Kampmann.

Den historicistiske arkitekturperiode lå nogenlunde samtidig med Danmarks industrialisering. Det var en periode, hvor samfundet var i gang med revolutionerende ændringer fra landbrugsstat til industristat: Hovedstaden og provinsbyerne voksede dramatisk og overalt både i byerne men også ude på landet skød nye fabrikker op. Samtidig var de nye togbaner og dampskibe med til at binde byerne sammen.  Der blev i det hele taget blevet bygget meget. Stationsbyerne voksede frem på bar mark i snart hver krog af landet. Med industrialiseringen var der kommet nye, masseproducerede byggematerialer som store vinduesglas, støbejern, tagpap, skifer og jernbeton.

Det nye faldt ikke i alles smag. Folk med interesse for arkitektur – som f.eks. Emma Gad - kritiserede det nye byggeri for ikke at respektere de historiske miljøer og allerede tidligt, opstod der foreninger der vil gøre noget ved miseren. En af de første var foreningen af 3. december 1892. Dens hovedformål var at dokumentere den gode, traditionelle arkitektur på landet. Det er i denne tid at Frilandsmuseet blev grundlagt. Den Gamle by i Århus blev grundlagt under 1. Verdenskrig, Hjerl Hede i 1930’erne og Den Fynske Landsby lige efter 2. verdenskrig.

I 1908 og 1909 tog arkitekter fra foreningen af 3. december 1892 til Nordslesvig, der dengang var en del af det tyske rige, for at opmåle ældre dansk arkitektur her. De målte bl.a. op i Møgeltønder, hvor de fleste bygninger var opført i 1700- og 1800-tallet. Der var typisk tale om upudsede, grundmurede huse med barokinspirerede frontkviste (hvor facademuren løber op og bliver mur i kvisten). På taget havde husene enten stråtag eller vingetegl. På grund af den stærke vind var stråtaget var ekstra tykt og afsluttet med græstørv på tagryggen. Hoveddøren stod normalt under frontgesimsen og var på den måde beskyttet mod ildebrand, hvis de skulle gå ild i stråtaget. Typisk for husene var, at der generelt blev sparet på dekorationen. En undtagelse var dog hoveddøren, som man gjorde meget ud af. Opmålingerne blev publiceret omkring 1910 og var en stor inspiration for danske arkitekter også i hovedstaden. Ud over de smukke huse, så havde Møgeltønder også et sæt byplanmæssige regler, der var med til at skabe en enhed: Beplantningen måtte eksempelvis kun bestå af løvtræer; plankeværkerne måtte kun være hvide og alle huse skulle bygges i røde mursten. Feltråbet kom til at lyde: ”Ned med Italien, leve Møgeltønder” – også selvom Møgeltønderhusenes formsprog faktisk ikke særligt almindeligt i landet som helhed. Jeg tænker, at arkitekterne dengang ledte efter noget som kunne symbolisere det, som de opfattede som særligt dansk, og så fandt det syd for grænsen i Nordslesvig.

Interessant nok, så var der i fjendelandet Tyskland de samme tanker. Her var målet, at den foregående italiensk inspirerede arkitekturstil (Gründerzeit – wilhelminske stil) skulle erstattes af en traditionel, tysk stil. I 1904 stiftedes foreningen ”Bund deutscher Heimatschutz” med dette formål for øje. Foreningen udviklede sig med tiden til den store ”Baupflege-bevægelse”. Holdninger fra Baupflege-bevægelsen har sikkert smittet af på Bedre Byggeskik. Der var lignende anti-industrielle bevægelser i næsten alle europæiske lande i denne periode.

I 1907 startede Akademisk Arkitektforening en kampagne for at bevidstgøre folk rundt omkring i landet om de arkitektoniske kvaliteter, der allerede fandtes i det traditionelle byggeri. Man indførte også en tegnehjælp, hvor arkitekter gratis eller for symbolske beløb rettede allerede udførte tegninger til nye huse for lokale murermestre. Og lad mig lige slå fast her – husene blev meget smukkere af at have været gennem kyndige arkitekthænder.

På landsudstillingen i Århus i 1909 forsøgte man at skabe en ideal stationsby, som kunne danne forbillede for fremtidig byggeri i små byer. I 1915-16 byggedes Gudhjembanen med de Kaj Fiskers smukke stationer, der tydeligvis var inspireret heraf.

Da foreningen ”Bedre byggeskik” oprettedes i 1915 var under stor tilslutning fra både arkitekter og håndværkere. Foreningen overtog tegnehjælpen i 1916. Bedre Byggeskik fik gennem årene stor indflydelse på mange forskellige typer huse: Landbrug, sommerhuse, etagehuse og stationer ja selv isboder, hegn og havelåger blev ofte bygget efter Bedre Byggeskiks forskrifter og idealer. Man koncentrerede sig dog mest om de nye enfamiliehuse, hvoraf mange kom til at ligge i nye parcelhuskvarterer. Husene skulle være billige, praktiske, sunde og lige til at bygge, og så skulle de tage udgangspunkt i den danske bygningstradition.

Materialerne skulle være ”gode” og byggeteknikken i orden. Det var derfor logisk at bygge husene i danske teglsten. Man brugte oftest røde mursten – sikkert fordi, at det var den nationale farve. Idealet for Bedre Byggeskik-folkene var en blanding det enkle, fornuftige husmandshus og det symmetriske, klassicistisk inspirerede købstadshus. Under industrialisereingen gik det beskedne landarbejderhus fra at være bygget i dårlige sten, nogle gange var murene kun en halv sten tykke, og være pudset til at have helmure i rå teglsten. Stråtaget blev udskiftet med vingetegl og senere med betonsten. Tidlige huse havde dekorative stukfelter under vinduerne. Omkring 1900 begyndte man at bygge huse med krybekælder. Bedre Byggeskik advokerede for, at man gik over til at bygge rigtige kældre. Resultatet blev, at stueetagen kom flere trin op. Kælderen havde den store fordel, at den holdt fugt og skimmelsvamp ude.

Folkene i Bedre Byggeskik ville også stramme op på det æstetiske område dvs. proportionerne i de nye huse. Vinduerne i samme etage skulle være lige store og alle vandrette delinger dvs. vindues overlæggere og underlæggere skulle holdes i samme højde. Vinduesglassene skulle alle være i samme størrelse. Man var sjovt nok ikke glad for dannebrogsvinduet, som man kendte det fra historicismens bygninger. Der var ofte tale om frontkviste som i Møgeltønder. Soklen malede man i en mørk farve. Murene kunne være pudsede, hvis man brugte billige mursten men var normalt i tegl. Gesimsen, der dannede overgangen til taget, var ofte hvidpudset. Typisk var også karnapper og frontkviste og fokus på hoveddøren ligesom i Møgeltønder. Man kunne have et overdækket område evt. med en imponerende søjle foran hoveddøren.

Bedre Byggeskik anbefalede halvvalmede tage, hvor det blæste meget. Andre steder gik det an med almindelige saddeltag. Helhvalmede tage brugtes mest i forbindelse med større bygninger. Og så havde man øje for, at tagform og størrelse skulle passe til facaderne. ”Er taget dobbelt så højt eller halvanden gang så høj som facaden,” kunne man høre dem spørge eller: ”Er vinklen på halvvalmet ikke lidt slap? Skulle den ikke være spidsere?” Man kendte alt til på smuk vis at vippe vingeteglstenene der rækker ud over taggesimsen. Det ses overalt i Skagen. Arkitekten Kaj Fisker taler i ”Danske Arkitekturstrømninger 1850-1950” om det typiske danske huse, der efter hans mening havde form som en klump. Her var han nok inspireret af arkitekterne i Bedre Byggeskik. Klumpen har den fordel, at den har mindst mulig overflade og derfor sparer mest på energien.

Planmæssigt ville man af med stadsstuen, der dengang fandtes i næsten alle gamle, traditionelle huse – ja selv hos fattige landarbejdere. Pladsen skulle hellere bruges som ”dagligstue” for hele familien. Planerne var planlagt sådan, at man gik fra rum til rum. Man kunne evt. hva. Dobbeltdøre åbne op mellem to stuer, så man fik et større rum. Jeg husker en forelæsning på Arkitektskolen, hvor en arkitekt analyserede en plan med mange små rum i stedet for et stort. Den viste sig at være meget fleksibel og effektiv. De små rum kunne bruges til altmuligt: udlejningsværelse, børneværelse, kontor og soveværelse uden at det gik ud over stuerne. Værelserne i Bedre Byggeskikhuse havde normalt lysindtag fra to sider, hvilket gav et godt og nuanceret lys i rummene. Senere i modernismen er der bygget mange lejligheder med bare et vindue, der giver et dødt lys i stuerne. Man var dengang åben over for de nye krav, som datidens familier stillede. I den forbindelse inddrog man også tagetagerne til soveværelser. Tidligere arbejderhuse havde ikke haft rigtig beboelse oppe under taget.

Det blev i det hele taget til nogle meget smukke, holdbare og frem til den dag i dag, populære huse. Husene blev ofte bygget af en muremester og ofte til ham selv, og kaldtes derfor for muremesterhuse.

Bedre Byggeskik prøvede på idealistisk vis at påvirke håndværkere rundt om i landet. Her spillede bygmesterskolen i Holbæk en vigtig rolle. På bygmesterskolen kunne håndværkere og selvbyggere tage et kursus i selv blive bygmestre. I undervisningen ville man gerne have, at håndværkerne også fik øjnene op for æstetiske kvaliteter som proportioner, takt, farver og materialer. Folk fra Bedre Byggeskik rejste også rundt i landet og lavede kursuser for bygmestre og andre arkitekturinteresserede i deres hjemegn. I den forbindelse fik man også lavet en vandreudstilling af idealhuse, der ligeledes også gik landet rundt. Modellerne til udstillingen blev lavet af fanger i fængslerne, der på den måde fik øjnene op for den smukke arkitektur.

I 1926 udgav Bedre Byggeskik ”Boligbogen” med tegninger til 12 forskellige enfamiliehuse, som enhver bygmester kunne kopiere eller bygge ud fra. I 1932 kom så ”Bygmesterbogen” som indeholdte genoptryk fra 1918-28. Mange af tegningerne, specielt dem af små arbejderhuse, var i deres enkle nyklassicistiske formsprog utroligt smukke. Når man kiggede bøgerne igennem, kunne de bruges som et katalog i forskellige løsninger. Der var også havetegninger og tegninger af trapper, stakitter og havelåger.

Kritik

Arkitekterne PH og Edvard Heiberg kritiserede folkene bag Bedre Byggeskik for at være konservative. Bedre Byggeskik foretrak traditionelle og afprøvede materialer frem for det nye som jern og beton. Man var generelt ikke særligt glade for at bruge nye materialer og konstruktionstyper. Det undrer mig, at den progressive del af arkitektstanden var så kritisk og nedladen overfor for Bedre Byggeskik-folkene, fordi Bedre Byggeskik havde gjort et kæmpe arbejde for arkitekturen her i landet. Ideerne om at bygge ordentlige huse og bymiljøer for folk i almindelighed minder i og for sig meget om de ideer, som de tidlige modernister også havde. Hatten af for den vilje og entusiasme, som de tidlige arkitekter udviste dengang, for det er slet ikke let at promovere noget så svævende som en æstetisk idé. Måske blev Bedre Byggeskiks meninger med tiden for firkantede til den nye industrielle tidsalder.

Jeg kom til at læse om det modernistiske enfamiliehus ”The Eames House” i Los Angeles. Det er fra 1949 og bestod af en let stålkonstruktion. Farver og komposition var inspireret af af modernistiske kunstnere som Mondrian og af japansk arkitektur. Indvendigt var et frit og flydende indre rumforløb, der fleksibelt kunne indrettes til både det ene og det andet. Sammenligner man dette hus med Bedre byggeskik, så ser man tydeligt, hvor tungt og fantasiløs Bedre Byggeskik var over for denne perle af modernistisk byggeri. At der så kun har være få danske arkitekter, der har kunnet leve op til Eames-arkitekturturen, selv i de moderne tressere, er en anden ting.

På den anden side så har Bedre byggeskik-husene mange af de ting, som vi dansker ønsker sig. Når det kommer til stykket, så vil de fleste af os helst bo i robuste enfamiliehuse, tæt ved jorden og med lidt have til. Og det skal også helst være i et godt landsby- eller bymiljø.

Det statslige tilskud til Bedre byggeskik forsvandt med årene og til sidst, midt i halvtredserne, måtte foreningen nedlægge sig selv.

 

Eksempler på bedre byggeskik

1. Annebergparken nær Nykøbing Sjælland Bygninger 1913-21 af Kristoffer Varming
2. Bakkekammen i Holbæk
3. Bavnevangens Haveby i Brønshøj – kaldes den engelske haveby
4. Frederiksberg Kommunale Funktionærers Boligforening er en haveby på Frederiksberg. Kaldes også Ved Grænsen/Buen.
5. Grøndalsvænge i Grøndal.
6. Den Sønderjyske By på Frederiksberg.
7. Studiebyen i Hellerup.