Ebeltoft

- se billeder

 

Købstaden Ebeltoft ligger i nationalparken Mols Bjerge, der efter danske landskabelige forhold er ret dramatiske. Der er tale om et morænelandskab skabt isens tilbagetrækning i slutningen af sidste istid. Syd for Mols bjerge har tre istunger skabt Kalø-, Begtrup- og Ebeltoft viger.  Nord for Mols bjerge er smeltevandet aflejret grus blevet til den flade Tirstrup hedeslette. Sammensætningen af stejle morænelandskaber, havtunger og hedeslette skaber et smukt, spændende og varieret landskab, der gør en tur fra Rønde ned til Kalø vig og Kalø borgruin, videre op i bakkerne og ind gennem Femmøller-dalen til Ebeltoft vig på den anden side til en stor oplevelse. Ude ved Ebeltoft vig kan man enten dreje til højre mod syd og køre ned langs Molsbjerge og til halvøen, Helgenes, eller fortsætte lige ud mod øst langs stranden til Ebeltoft. Fra Ebeltoft er det muligt at fortsætte ud til Kattegat, hvorfra der er udsyn til den gamle sørøverø, Hjelm, i det fjerne.

 

Byplan

Det gamle navn for Ebeltoft er ”Æpplætoftæ,” hvilket betyder ”æble-markerne.” Man ser for sig, hvordan skråningerne omkring byen, der vender mod sydvest, på paradisisk vis har været beplantet med lunde af æbletræer.  

Dengang var Ebeltoft ikke meget mere end et fiskeleje, der lå ned mod stranden godt beskyttet mod vinden fra Kattegat af bakkerne bagved. Dette fiskelejet udviklede sig med tiden til en landsby og senere til en købstad.

Man mener, at den ældste landsby har ligget i området Havnegade, Nedergade og Kirkegade. Det er også i dette område, at Ebeltofts første kirke blev bygget - sandsynligvis i midten af 1200-tallet. Denne kirke og dens efterfølger lå på en lille bakke, der også var kirkegård.

Og her for enden af Kirkegade ligger den noget ombyggede kirke stadig i dag. I 1301 havde byen vokset sig så stor, at den fik tildelt købstadsrettigheder. Ebeltoft havde allerede en torvehandel, da byen blev købstad.


Hovedvejen til middelalderens Ebeltoft kom ligesom i dag ned langs stranden nordfra. Før Ebeltoft svingede den op på en morænebakke og fortsatte langs bakkekammen til bebyggelsen ved Nedergade. I senmiddelalderen og renæssancen voksede landsbyen fra Nedergade op ad Juuls bakke til det område, der senere skulle blive til byens trekantede rådhustorv. Det første rådhus blev opført i 1576.


Fra rådhustorvet fortsatte byens udvidelse i løbet af senmiddelalderen og renæssancen videre mod nord ad Adelgade. Det var driftige købmænd, der slog sig ned på denne strækning, hvad man stadig kan se af de store, smukke købmandsgårde, der er bevaret til i dag.

I600-tallet blev trods svenskekrigene en blomstringstid for byen, der i 1669 er noteret for at have 42 hjemmehørende skibe. Den ældste del af Ebeltoft nede ved havnen var på dette tidspunkt beboet af fiskere, sømænd og skippere. Senere udviklede den sig til byens fattige kvarter.
Ebeltoft voksede således op og hen langs bakken, hvilket ikke forhindrede, at borgerne havde nyttehaver godt beskyttet af høje tangdiger nede ved stranden.


I slutningen af 1700-tallet blev byen ramt af alvorlig økonomisk og indbyggermæssig nedgang, hvilket bl.a. skyldtes, at havnen forfaldt og handelen var gået i stå. Krisen og den efterfølgende smalhals gjorde, at gadenettet og bebyggelsen stort set har beholdt den udformning, som den havde i 1700-tallet frem til moderne tid. Det er en af de ting, der gør Ebeltoft til noget særligt. Det lykkedes dog at udvide rådhustorvet med en brolagt firkantet plads i 1783.


I krisens værste periode blev det ligefrem foreslået at nedlægge Ebeltoft og i stedet gøre Rønde til købstad, men det blev heldigvis ikke til noget.  I 1820’erne fik man bygget en ny havn samtidig med, at den gamle kirkegård blev flyttet op øst for Overgade.  I 1840 fik byen også bygget et nyt nyklassicistisk rådhus ved torveudvidelsen.


I 1901 fik Ebeltoft en privat jernbaneforbindelse til Tustrup og blev hermed forbundet med Århus-Grenå-linjen. Man førte jernbaneskinnerne langs stranden vest for Adelsgade og anlagde nedenfor byen en ny stationsbygning. Som følge af dette gennemførte man Ebeltofts eneste gadegennembrydning, i det man anlagde Jernbanegade, der kom til at krydse Adelgade.  I forbindelse med stationen og jernbanegade opstod et typisk jernbanekvarter med de dengang moderne stukbygninger.

Man fik også andre nymodens funktioner som f.eks. et gasværk, et vandværk, et andelsslagteri, et sygehus og De gamles Hjem. Nye bebyggelser skød op langs Adelgades forlængelse, der i dag hedder Nørrebakke og Strandgårdshøj. Her findes villaer i nationalromantisk stil, regulære 30’ver funkis, dobbelthuse fra 50’erne og etageejendomme samt modernistiske 60’er-huse i beton.

 

Ebeltofts huse

 Indtil midten af 1800-tallet blev så godt som alle huse opført i bindingsværk. Herefter blev det almindeligt med grundmur. Flere af de gamle bindingsværkshuse fik facaden til gaden genopført i grundmur mens resten af huset forblev i det gamle bindingsværk – fuldstændigt på linje med resten af Danmark. De ældste bindingsværkshuse kan kendes på, at bjælkeænderne er stukket ud gennem stolperne. Disse huse kan være helt tilbage fra slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Flere af disse gamle bindingsværkshuse med gennemstukne stolper har høj styrtremskonstruktion, hvilket passer godt med, at denne konstruktion var almindelig i 1600-tallet. Ordet styrtrum henviser til det lodrette mellemrum mellem bjælkelaget og tagremmen. Efter 1800 gik man over til med skjulte overkæmmede bjælker, der giver en større loftshøjde inde i huset.


Langt de fleste gamle bindingsværksuse er smukt velholdt, men et sted skræmmer, når man som turist og arkitekturinteresseret kommer til byen, og det er bygningskomplekset Jørgen Faaborgs Gård i Adelgade. Sikken en mulighed byen har her for at genskabe et historisk unikt byggeri på dette sted!. Faaborgs Gård er kulturelt mere værd end ti glashøjhuse!


Den nuværende kirke er en ombygget sengotisk kirke. Før den har der været en mindre landsbykirke. Den sengotiske kirke er fra 1458. Den er så blevet udvidet i 1500-tallet. Den udvidede kirke blev renoveret i 1792 og fik herved forandret sit udseende, hvilket også er typisk for mange købstæder. Kirken har dog stadig malerier fra 1500-tallet.


Kommer man kørende til Ebeltoft kan man ikke undgå at lægge mærke til en stor rød bygning med kamtakker oppe på bakken. Det er Maltfabrikken, der blev bygget i industrialismens første tidsalder dvs. i 1861 i historicistisk stil – nærmere betegnet fri klassicisme. Maltfabrikken har leveret malt til de danske bryggerier helt op til 1970’erne. I dag arbejdes der med at bevare den historiske fabrik, og gøre den til et kulturcenter. Det er alletiders, fordi bygningen er et sandt ikon fra den tidlige industrialismen.


Det oprindelige toldkammer, som stadig findes nede på stranden, er fra 1921 og tegnet af Hack Kampmann i nyklassicistisk stil. Det fungerer i dag som glasmuseum.

 

Rids af Ebeltofts historie

Ebeltoft fik sine købstadsprivilegier af Kong Erik Menved kort efter, at Marsk Stigs sørøvere ude på Hjem var blevet nedkæmpet. Måske havde byen en andel i begivenhederne omkring mordet på Kong Erik Gipping. Det var også Erik Menved, der nedkæmpede et bondeoprør på Djursland og tvang de oprørske bønder og herremænd til at bygge Kalø-borgen i 1313. Her sad Gustav Wasa sad fanget, og herfra stak han af omkring 1520. Det var Erik Menved, der startede pantsætningen af Danmark, som endte med at de holstenske grever overtog landet. Valdemar Atterdag genskabte kongemagten i 1343 ved at indløse de pantsatte borge og ejendomme.


Svenskekrigene gik hårdt ud over Ebeltoft, der oplevede brande, pest og plyndringer. Hertil kom at oplandet var lille, og at de kongelige skove efterhånden var fældet.


I 1500-anlægges en skibsbro så man kunne komme tørskoet ud til skibene, der lå ret langt ude pga. det lave vand. De kongelige skove gav god indtægt til byen, og der er blevet sejlet meget træ herfra til København.


Englandskrigene tyndede ud i skibsfarten, hvilket førte til, at byen nået et lavpunkt. Ebeltoft overlevede dog, hvilket bl.a. skyldtes byfoden Johan Chr. Wibe Stockfleth, der fik bygget en ny havn – den nuværende gamle fiskerihavn for enden af Havnegade.


Udviklingen gik langsomt, men den træge udvikling havde den fordel, at den gamle by blev skånet. Der kom godt nok en moderne maltfabrik i 1861, men den ændrede ikke ved byens struktur. Kun jernbanen adkomst med gennemskæringen af Adelgade med Jernbanegade kostede en af de gamle købmandsgårde livet.


Siden 1960 har fregatten Jylland ligget i Ebeltoft og fungeret som en stor turistattraktion.

 

Omkring Ebeltoft

- Borgruinen Kalø vig er bestemt en tur værd. Man parkerer ind på land og spadserer så ud til borgen ad en gammel brolagt vej.

- Navnet Femmøller hentyder til en række vandmøller i slugten, der gennemskærer Mols bjerge. Vandmøllerne stammer tilbage fra middelalderen. Navnet Femmøller vinder først indpas omkring 1790. Før den tid hed stedet Essendrup. Først i midten af 1800-tallet bliver der ført en hovedvej (Molsvej) gennem Femmøller.

- Ved overgangen til halvøen Helgenæs findes general Olaf Ryes forsvarsværker fra Treårskrigen. Det var dengang han fik sejlet sine tropper fra Helgenæs til Fredericia.

- Nationalparken Mols Bjerge er med sine bakker, dale og viger et særdeles smukt sted at køre en tur.

- Det århusianske arkitektfirma Friis og Molke har i moderne tid sat sit præg på Ebeltoft og omgivelserne. Øer Maritime Havn, som tegnestuen står bag,  er bestemt et besøg værd.