Haderslev

- se billeder

 

Før købstadstiden

Helt tilbage i jernalderen og måske tidligere må der have været handelsruter over den jyske højderyg. Haderlev by ligger i et å-fjordsystem, der løber fra Vojens via området omkring den smukke Tørning vandmølle over Haderslev og ud til havet. Nord for Vojens starter et andet åsystem, der fører vestpå, løber mellem forskellige bakkeøer til Gram å og herfra videre via Ribe å til Ribe og vadehavet. Man må i princippet have kunnet sejle en stor del af vejen mellem Nordsøen og Østersøen.

Haderslev by ligger midt på Haderslev fjord på det eneste sted, hvor man har kunnet komme tørskoet over fjorden. På dette mødtes en nord-sydgående handelsrute med en øst-vestlig handelsrute. Man mener, at landsbyen Gammel Haderslev, der ligger nordvest for byen, var den første bebyggelse i området. Her er også den gamle landbyskirke fra 1100-tallet, Skt. Søren. Navnet Haderslev ender på ”lev”, hvilket betyder ”arvegods” og er en af de ældste stednavnebetegnelser vi har. Den burde stamme helt tilbage fra romansk jernalder dvs. fra 200- og 300-årene e.v.t.

På sydsiden af fjorden ca. en kilometer øst for det nuværende Haderslev ligger Starup kirke, hvor der tidligere var en handelsplads. Udgravninger har vist, at man i 1100-tallet gik i gang med at opføre en treskibet kirke, men at byggeriet blev stoppet nogenlunde på samme tid, som at det nuværende Haderslev blev grundlagt. Man kaldte det for Ny Haderslev. Det retvinklede gadesystem viser, at byen var planlagt.  Byen var godt placeret i forhold til handelsruterne og dertil kom, at den var nem at forsvare, da den var bygget på en høj omgivet af vandløb og mose. Haderslev har aldrig behøvet mure eller volde, men der blev tidligt bygget en borg kaldet Haderslevhus.

Torvet blev anlagt på den højeste del af højen ligesom torvet i Lübeck, der i parentes bemærket også var bygget på en høj og omgivet af vandløb og mose. Begge byer blev grundlagt i nogenlunde samme periode.

Haderslev i middelalderen

I middelalderen kom vejen fra Ribe ind på nordsiden af fjorden. Den passerede gennem Gammel Haderslev, og drejede så mod syd, fortsatte over en mose og op ad bakken til Haderslev torv. Vejen kom til at hedde Bispegade. En anden vej kom nordfra fra Kolding, krydsede der samme mose og fortsatte ligeledes op ad bakken for at mødes med Ribevejen på torvet. I dag hedder den Nørregade. Fra torvet fortsatte en enkelt vej skråt nedad gennem den nuværende bebyggelse ved Klostergade til vandløbet mellem inderfjorden og yderfjorden. Der var bygget en mindre dæmning i forbindelse med en vandmølle, som man kunne krydse, når man skulle sydpå. Her delte vejen sig i to. Den ene vej førte mod øst til Aarøsund og færgefarten til Fyn, og den anden førte mod syd til Aabenraa.

Haderslev blev købstad i 1292. Der var allerede i midten af 1100-tallet bygget en mindre romansk kvaderstenskirke, der hvor Haderslev domkirke nu ligger. Der har nok været en trækirke fra den sene vikingetid tidligere. Vest for kirken for enden af nuværende Præstegade opførte tiggermunkene et kloster, der var adskilt fra resten af byen af den lavning, hvor vejen Jomfrugangen er i dag.

Først kongen og senere hertugen ejede den østlige del af Haderslev byhøj. Der blev, som sagt, bygget en borg. Nuværende Slotsgade førte hen til borgen. Nede ved vandet lå Badstuegade, der i den østlige ende drejede væk fra vandet og fortsatte op til Haderslevhus. Hovedfærdselsåren i middelalderen mellem skibsbroen nede ved vandet og torvet var Højgade, der førte op ad en stejl skråning.

Man opstemmede vandløbet i forbindelse med møllevirksomhed, hvilket var typisk for middelalderens byer. I dag kaldes vandløbet for Møllestrømmen. Man har fundet spor i Mølleåen mod vest af en lavere dæmning, der fungerede som bro. Senere byggede man en ny og højere dæmning der, hvor broen nu er. Den nye dæmning fik vandstanden til at stige og oversvømmede derfor arealer længere inde i landet. I forbindelse med dæmningsbyggeriet blev der også gravet en vandrende gennem mosen nord for byen. Der blev opført broer der, hvor Bispegade og Nørregade krydsede vandløbet. Den nordlige rende var der, hvor gaden Gravene er i dag. I forbindelse med den nye dæmning, der lå længere mod øst, måtte man anlægge en ny gade ned til den nye overfart. På denne måde blev Lavgade til.

Midt i 1200-tallet blev kvaderstenskirken ødelagt. Måske var det i forbindelse med kampe mellem Erik Plovpennig og Abel. Man besluttede sig for at bygge at bygge en ny og større kirke. Den gamle kirkes sten blev bl.a. brugt i fundamentet og kan stadig ses i den nuværende domkirke. Et udhugget hoved fra den gamle kirke ses i kirkens nuværende sydvestlige hjørne. I slutningen af 1200-tallet går man så i gang med at bygge den anden kirke om igen – denne gang til en hallekirke, hvor hovedskib og sideskibe er næsten lige høje. Inspirationen kom fra Hansestæderne, hvor denne kirketype var almindelig.

I perioden 1420-40 var man så i gang igen. Vore Frue kirke blev nu udbygget og ombygget til den store gotiske bygning, som den er i dag. Man startede med det imponerende kor og forhøjede derefter hele midtskibet. Langs den gamle hallekirke var der tidligere i bedste katolske stil bygget en række kapeller, der nu kom ind under kirkens samlende tag. Ser man facaden mod syd i dag så ses tre gavltrekanter med spidsbueblændinger. Den midterste er kirkens korsarm, der rækker ud, mens de to andre er kapeller. Vore Frue kirke var ikke en domkirke, da Haderslev lå under domkirken i Slesvig. Den blev til gengæld en slags tillægsdomkirke til domkirken i Slesvig ligesom Københavns Vore Frue kirke var det til Roskilde domkirke. Selv tilbage i middelalderen foregik en kulturkamp mellem den plattysk-talende domkirke i Slesvig og den dansktalende kirke i Haderslev. Det var et led i denne strid, at man konstant forsøgte at bygge kirken i Haderslev større.

Ud over domkirken er der i dag ingen middelalderbygninger af betydning, der har overlevet frem til i dag. I slutningen af middelalderen var Ny Haderslev mere eller mindre smeltet sammen Gammel Haderslev, hvis bebyggede område nåede helt ud til landsbykirken Skt. Søren.

Reformation og renæssance

Christian d. III var hertug i Haderslev, da byen gik over til lutheranismen. Det skete ti år før resten af Danmark. Christian d. III var tysk påvirket og havde selv set Martin Luther. I forbindelse med borgerkrigen Grevens fejde og den efterfølgende danske reformation kom kirkens ejendomme i Haderslev ind under Christian d. III halvbror Hertug Hans den ældre. Hans gik i gang med at reformere lenet i preussisk forbillede og startede på at bygge et for sin tid moderne slot på en ø lige øst for Haderslev. Slottet hed Hansborg. Den gamle borg, Haderslevhus, blev derimod nedrevet. Så vidt jeg kan bedømme lå den gamle borgs borggård ca. der hvor den lille plads ”Slotsgrunden” er i dag. Det sydøstlige hjørne af borgen lå midt på den trekantede plads kaldet Naffet. Lige efter Naffet førte en bro over en kanal, der adskilte det nye Hansborg fra byen. Udover Hansborg byggede hertugen mange andre bygninger i byen som f.eks. et hospital, en latinskole og en række små boder ud til Naffet. Haderslevs funktion som fyrstestad tiltrak også adelige og selvfølgelig en hel del håndværkere. Lidt efter lidt ændrede byen karakter. Hertug Hans døde barnløs, hvorefter slottet gik tilbage til kongehuset dvs. til Frederik d. II. Hansborg var det første rigtige renæssanceslot i Norden. Byggeriet trak ud og blev først færdigt under Frederik d. II. Arkitekten var Hercules von Oberberg, der også var den første renæssancearkitekt i Danmark. Han arbejdede med symmetri og akser, gesimsbånd mellem etagerne, kalkstensbånd og svungne former, som vi kender dem fra Christian d. IV’s senere byggerier. Hansborg var et firfløjet anlæg med et mægtigt hjørnetårn. Der var også anlagt en have med et lysthus kaldet Sparpennig. Hansborg kom med tiden til at hedde Haderslevhus ligesom den gamle borg, der havde heddet det før.

Christian d. IV elskede Hansborg og boede der i lange perioder af sin barndom. Det var også her, at han blev gift i 1597 med Anna Cathrine af Brandenburg og at Frederik d. III født. Christian d. IV havde stævnemøder med Kirsten Munk på slottet. Christian d. IV gik som bekendt ind i 30-årskrigen, som han tabte. Det var hans egne lejesoldater, der i 1627 satte Haderslev i brand, hvorved store dele af byen nedbrændte bl.a. Vore Frue kirke. Tårnet, taget og et af fagene gik til grunde, og det tog ca. 25 år at få repareret kirken. Man besluttede sig for at rive de beskadigede dele ned og at afslutte vestgavlen med et trappetårn og en forhal i nederlandsk renæssance.  Lejesoldaterne hærgede også slottet Haderslevhus, ruiner og hertil kom, at det ligefrem brændte ned under svenskernes efterfølgende besættelse. Efter branden kom byen kun langsomt i gang med genopbygningen.

Handelsby

Landet var forarmet i den sidste del af 1600-tallet efter krigene, og man besluttede derfor ikke at genopbygge slottet. Man genanvendte i stedet mursten og materialer i andre bygninger. De fleste genopbyggede huse fra tiden efter branden er desværre også forsvundet gennem årene dog lige med undtagelse af torvet, hvor der er bevaret otte store bindingsværksgårde og ligeledes en række gårde i Slotsgade. De fleste af husene dengang var gavlhuse dvs. at de stod med gavlen til gaden. Man har senere skiftet bindingsværksgavlene ud med helstensmure. Inde i de smalle slipper mellem gavlhusene kan man stadig se det oprindelige bindingsværk. Gavlhuse med slipper eller gange, som de hedder i Lübeck, er typiske hanseatiske træk. Som det ses andre steder i Danmark, så var renæssance- og barokgårdene i to etager med bindingsværk af massivt tømmer. Indretning med en aflang forstue i den ene side og stue og køkken i den anden side samt en sal eller diele for enden er velkendt i de tyske hansestæder.