Rudkøbing
I middelalderen var kongerne interesseret i at grundlægge byer, da det var i byerne, at der den gang var noget at beskatte. For at stimulere byerne udstedte kongerne derfor forskellige handelsprivilegier. Rudkøbing har haft stadsprivilegier siden midten af 1200-tallet. Problemet var bare, at byen ikke fik så meget ud af dem, som man kunne forvente. Øens størrelse og aflange form gjorde det nemlig svært for Rudkøbing at sikre sig, at bønderne faktisk fulgte loven og handlede i byen. Man ved, at bønderne i middelalderen handlede uden om og solgte varer direkte til tyskere og ærøboere. Ærøskøbing og specielt Marstal stod i perioder for over halvdelen af handelen på øen. I 1600-tallet var det så slemt, at Rudkøbings egen handelsflåde og havn gik i forfald. Forfaldet varede helt frem til 1822.
Når man læser om Rudkøbing historie, så støder man også her på de 15-1600-tallets skrækkelige hekseprocesser. Historier om anklager på spinkelt grundlag, der fører til pinebænken for forsvarsløse kvinder, der igen anklager andre men alligevel til sidst selv bliver brændt på bålet kender man fra hele landet.
Som led i svenskekrigene blev Rudkøbing også befæstet med skanser, men lige meget hjalp det. I 1659 indtager svenskerne øen efter at være marcheret hærgende over Fyn. Fra Langeland fortsatte Carl X Gustav, som bekendt over isen til Lolland og videre op til København. Med svenskekrigene fulgte armod, sult og død. Krigen gik hårdt ud over Rudkøbing, der blev brændt af. I 1672 få år efter svenskekrigenes afslutning havde Rudkøbing kun 478 borgere.
Byen i middelalderen og renæssancen
Rudkøbing ligger på læsiden af Langeland ud mod det fynske øhav. Byen ligger ligeledes tæt på den sejlovergangene mellem Tåsinge og Langeland, og Langeland og Lolland. En købstad kræver en god havn, og det var her også. På Google Maps ses tydeligt den dybe strøm, der fører lige forbi havnen.
I dag er Stubbekøbing en af landets bedst bevarede middelalderbyer. Topografisk ligger det meste af den gamle bykerne på en bakke, kaldet Ruebakken, der skråner ned både mod vest og havet men også mod nord. Byens torv er anlagt helt oppe på rygningen af Ruebakken. Heroppe findes også byens fine gade, Østergade, fra dengang og i dag. Østergade er i virkeligheden er en forlængelse af landevejen fra det rige Sydlangeland. Fra det fattigere nordlige del kommer Nørregade, der forgrener sig i flere mindre gader, før den når Torvet. Bebyggelsen lige øst for Torvet regnes som Rudkøbings ældste kvarter. Det oprindelige tingsted lå på hjørnet mellem Grønnegade og Torvet. Fra Torvet løber Brogade ned til skibsbroen. I middelalderen fandtes Torvets dominante vestlige bebyggelse ikke. Den gang fortsatte torvet bare ned ad Brogade til havnen. Byens rige borgerskab har altid boet på den sydlige solbeskinnede del af Brogade, Torvet og Østergade. De ikke-så-velhavende byggede deres huse på den nordlige side af Østergade. Det sydlige del af gaden var allerede fuldt bebygget i 1600-tallet.
Der opstod tidligt en fattig bebyggelse nordvest for Torvet ud mod havet. Stedet var udsat for oversvømmelse, vind og vejr og derfor et decideret usundt sted at bo. Bydelen kaldtes for Ramsherred, dvs. der hvor rosset hersker, og var i starten ikke forbundet med vej til resten af Rudkøbing.
Den nuværende karré mellem Ramsherred, Vinkældergade og Grønnegade rummede dengang kirkegården. Kirken, der i dag er at finde inde i karréen, lå oppe på rygningen af Ruebakken ud mod det daværende torv. Ramsherred voksede frem på den ydre side af kirkegårdsmuren. I dag er det ikke til at fatte, hvor hårde vi historisk har været med hinanden. Tænk at placere fattige og svage medmennesker ud mod hav og kulde! Sådanne fattigkvarterer fandtes desværre i de fleste danske købstæder. Ramsherred er bare et af de få fattigkvarterer. Det er derfor også et område, som man må håbe, at kommunen passer på.
Byudvikling i årene 1700-1850
Det begyndte heldigvis at gå bedre for Rudkøbing i 1700-tallet. Byen levede af egne marker, skibsbygning, mølledrift og brændevinsbrænding. Der blev stadig smuglet og handlet udenom, men problemet var ikke så slemt som før. I begyndelsen af 1800-tallet blev havnen først gjort brugelig igen, hvorefter der i 1847 blev bygget en hel ny havn. Landevejene blev også forbedret og de første industriforetagender startet op. Med genoplivningen af havnen blev Brogade centrum for et havneliv med hoteller og kroer ligesom byens apotek, der ikke alene skulle betjene Rudkøbing og Langeland, men også øerne mod vest, også slog sig ned her.
Småhusene ud til Brogade er fra 1700-tallets begyndelse. De blev bygget på små grunde af udstykket gadejord omkring kirken. Herved fik Brogade den form som den har i dag. Kirkegården nedlagdes som begravelsesplads i 1812, hvorefter Smedegade og Kirkegade blev anlagt. Gåsetorvet trekantede plan skyldtes, at der blev bygget småhuse ud til en sti, der førte fra Brogade op til kirken.
Adam Oehlenschläger (1779-1850), der var en nær ven af brødrene H.C. og A.S. Ørsted, hentede inspiration til ”Der er et yndigt land” under et af sine ophold øen. Ørstedbrødrene voksede op i apoteket på Brogades sydside.
I 1800-tallet udvandrede hver 4 langelænder til udlandet – specielt til USA. Det skal sammenlignes med, at det i resten af Danmark kun var hver 10. der udvandrede. Hvorfor var det så slemt på Langeland? Svaret skyldtes en blanding af Langelands søfartstraditioner, de store herregårde, der sad på jorden og en tidlig udvandring, der senere lokkede endnu flere med. Det var bl.a. langelændere, der grundlagde danskerbyen New Denmark i Wisconsin. Adam Oehlenschlägers romantiske digtning står i skærende kontrast til de fattiges udvandring!
Det nuværende rådhus på Torvet er opført i 1843-1845 af arkitekt Jørgen Hansen Koch. Busten af Frederik den 7. sattes først op i 1872. Den østlige side af Torvet domineres af præstegården, der er fra 1760. På Torvet 6 dvs. ved hjørnet til Rue Stræde ses en af byens største købmandsgårde. Den er flot bevaret ikke mindst ud til Ruegade.
Byudvikling i årene 1850-1914
Fra 1845 og fremefter etableredes de første industrivirksomheder. På Spodsbjergvej 87 ses en smuk men faldefærdig industribygning fra denne periode. Fabrikken kan ses i diasshowet til denne tekst. De næste 40-50 år oplevede byen en ret pæn vækst og fik blandt andet dampskibsfart til København, Svendborg og Ærø. I løbet af 1800-tallet tredobledes byens befolkning til knap 3.500. I 1911 åbnede Langelandsbanen.
I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Rudkøbing en sand restaureringsbølge. Før denne tid havde der været tale om en by af bindingsværkshuse, men nu blev bindingsværksfacaderne erstattet af grundmurede huse i ”købstadsklassicisme”. Over 95% af de gamle huse blev udskiftet. I dag er eksempelvis Torvet næsten helt omgivet af klassicistiske huse og facader fra denne periode. I samme periode blev Østergade omdannet fra gårdsgade til butiksgade.
Man udvidede også bebyggelsen i denne periode. Havnegade, Bellevue, det sidste stykke af Ramsherred, Strandgade, Nørrebro, Ørstedsgade, Ahlefeltsgade og Østergades yderste del blev anlagt og bebygget. Røde teglstensfacader blev almindelige fra 1880’erne og fremefter. De førnævnte gader er derfor karakteriseret af sådanne facader. Cementtage og cementsten kommer efter år 1900.
For enden af Ramsherred ligger H.C. Ørstedsparken, der blev grundlagt i 1884 og er en sand købstadsoase med stier, bænke, skulpterer og legeplads. I forbindelse med parken ses Ørstedspavillonen med teatersal og café. Kulturhuset, der består af en hovedbygning i borgerlig, historisk stil fra 1908 og en teatersal i skønvirkestil fra 1912 samt nogle senere moderne tilbygninger åbner sig smukt op ind mod parken vha. et glasparti.
Jeg vil gerne fremhæve Hotel Rudkøbing på hjørnet af Havnegade og Brogade. Der er sket nogle hårde ombygninger på den smukke skønvirke bygning, men sikke et hotel det kunne blive til, hvis det blev sat nænsomt i stand.
Byudvikling i årene 1914-i dag
Det nyklassicistiske kappel i forbindelse med det gamle sygehus er bestemt et besøg værd. Oplandet til Rudkøbing har aldrig været stort nok til en større by. Befolkningstallet stagnerede efter 1. verdenskrig. Der blev dog bygget et boligkvarter med Bedre Byggeskik-villaer. Industrialiseringen gik trægt, og i 1960 var næsten 40 procent af arbejdsstyrken stadig beskæftiget i handels- og transportsektoren, hvilket var forholdsvist meget. Langelandsbroen blev indviet i 1962, men den gav den forventede økonomiske vækst. Der kom dog gang i byggeriet igen i 1960’erne og 1970’erne, hvor byen udvidede mod øst. Der er hovedsageligt tale om parcelhus- og erhvervsområder.
Havn og torv
Når jeg besøger Rudkøbing, slår det mig, at der er store muligheder i samspillet mellem Østergade-Torvet, Brogade og havnen. Spørgsmålet er, om ikke nogle få forsigtigt placerede bygninger og funktioner i havnen kunne få hele området til at hænge bedre sammen og være med til at trække turister til byen.