Egyptisk arkitektur

Det gamle rige (2950-2125 f.v.t.)

På et eller andet tidspunkt i forhistorien ændrer klimaet sig, hvilket får folk til at flytte ned i Nildalen, hvor de må samarbejde for at dyrke jorden. Egypterne er genetisk forbundne med folk fra Mellemøsten og berberne i Nordafrika. De er ikke afrikanere eller indoeuropæere.

Ca. 3000 f.Kr. samles forskellige områder under hovedbyen Memfis, der ligger ca. der, hvor Nildeltaet starter. På dette tidspunkt var den egyptiske bronzealder allerede startet. Senere i det i 3. dynasti reorganiseres landet under Farao Djoser. I Danmark har vi på denne tid bondestenalder med bl.a. byggeri af jættestuer, dysser og Sarupanlæg.

Før pyramiderne begravede man folk i mindre aflange høje kaldet "mastabaer". Farao Djosers trinpyramide i Sakkara, der er Egyptens første pyramide, er i virkeligheden en mastaba, der bare er blevet forstørret af flere omgange. Den er bygget af Djosers berømte arkitekt Imhotep. Rundt om pyramiden findes templer og andre byggerier omkranset af en smuk, sleben kalkstensmur. Måske er hele byggeriet en kopi af Faraos palads i Memfis. Der er tale om en sammenhængende arkitektur, der krævede en stor grad af organisation. Formsproget er sikkert taget fra den jordarkitektur, der herskede i Egypten på det tidspunkt. Bygninger, skulpturer og malerier er allerede udviklet og forfinet, som om de var opstået ud af ingenting.

Jeg skal huske også at nævne stormand Ti’s grav, der ligger ca. en kilometer nordøst for pyramiden. Her ses Ti’s liv beskrevet i flotte egyptiske billeder. Egypterne troede på livet efter døden. Hele formålet med malerier, gaver og gravanlæg handlede om at kunne leve videre efter døden.

Et højdepunkt i den egyptiske kultur nås i det 4. dynasti under Farao Cheops, der regerede omkring 2550 f.v.t. Han byggede den største af pyramiderne ved Gisa. Cheopspyramiden var en af oldtidens syv vidundere. I forbindelse med pyramiden opførtes en processionsvej, et gravtempel med en søjleomkranset gård, en mur omkring pyramiden og tre mindre pyramider til Cheops koner. Sfinxen er skåret ud af en lokal stenart - måske i forbindelse med byggeriet af Chephrenpyramiden. Chephrenpyramiden er den midterste af de tre pyramider. Det er den med den bedst bevarede kalkstensoverflade i toppen. Pyramidens yderside havde oprindeligt en glatslebet overflade, som solen kunne reflektere sig i. 

1. mellemtid

I slutningen af 2000-årene f.Kr. resulterede manglende vand i Nilen i hungersnød og krig. Resultatet af disse ulykker var, at Egypten gik i opløsning og deltes i en nordlig og sydlig del.

Mellemste Rige (2004-1802 f.v.t.)

Omkring år 2000 f. Kr. blev Egypten igen forenet. Man forsøgte at genskabe det gamle Egypten og indskrænkede i den forbindelse folkets frihed. Man gik også i gang med store inddæmningsprojekter som fx Al-Fayyum. Det egyptiske rige ekspanderede ned i Nubien og op til Syrien. Alt dette skete efter indoeuropæerne (enkeltgravskulturen) var kommet til Sydskandinavien. Hos os starter bronzealderen omkring 1700 f. Kr.

2. mellemtid

Folk fra Syrien og Palæstina trængte fredeligt ind i det østlige del af Nildeltaet. Hyksosfolket kuppede ca. 1650 f. Kr. magten og styrede landet i 100 år.

Det nye rige  (1515-1070 f.v.t.)

Egypten udvidede sit territrium op til Eufrat og ned i Nubien til den 4. katarakt.

Theben udviklede sig til den vigtigste by i Egypten. Området omfattede på østbreden Luxor og Karnak, der begge indeholder templer. På vestsiden findes kongernes dal og dronningernes dal foruden det enestående terrassetempel ved Dier al-Bahri for dronning Hapshetsut (d.1458 f.v.t.). Den egyptiske kultur nåede et højdepunkt under Amenophis 3. og dronning Teje. De fik sønnen Amenophis 4. der tog navneforandring til Aknaton. Denne periode var også højdepunktet for den danske bronzealderkultur. Romanen ”Sinuhe ægypteren” af Mika Waltari beskriver denne begivenrige tid for Egypten. Thebens egyptiske navn er Amons by. I 1285 blev Ramses 2. lokket i en fælde af Hittitterne fra Anatolien, men overlevede og beskrev selv slaget som en sejr for egypterne. 

Egyptiske templer var bygget omkring en akse. Når man nærmede sig templet via aksen, var det første man lagde mærke til sfinxer og andre skulpturer på begge sider af vejen. Egypterne markerede selve indgangen til tempelanlægget ved høje pyloner på begge sider af aksen. En pylon er et højt tykt stykke mur. Foran hver pylon kunne stå en enkelt obelisk, der symboliserede den urhøj, hvor solen kom til syne for første gang i den egyptiske mytologi. Pylonerne havde ingen brugbare rum indeni men kunne til gengæld bære store flagstænger. De kunne også være dekoreret med relieffer oftest omhandlende faraoernes gerninger. Senere faraoner byggede videre på akserne ved at sætte nye pylonpar foran de første. Er man kommet igennem den sidste pylon kommer man normalt til en søjleomkranset gård. Herfra fortsætter man så ind templets hellige og overdækkede søjlehal. Her, i det inderste indre findes det allerhelligste kammer. Det var normalt også den ældste tempeldel. Aksen med markeret indgang, søjlegård, søjlehal og til sidst et helligt kammer er sikkert blevet kopieret af først jøderne og senere de kristne. Danske kirker har kirkeskibet for de troende, koret for de indviede præster og den lille halvrunde plads foran altertavlen for præsten. Muslimske moskeer er typisk opbygget med først søjlegård og senere en søjlehal.

3. mellemtid

Sentid (712-332 f.v.t.) 

Jernalderen når Egypten omkring det 7. århundrede f. Kr. dvs. ca. 200 år før det nåede Sydskandinavien. Egypten havde på den tid nære forbindelser til det græske område. Grækerne har nok ladet sig inspirere af de egyptiske søjleomkransede templer, da de udviklede deres egne doriske templer. På et tidspunkt erobrede perserne Egypten. Senere var det så Alexander d. stores tur. Det skete i 332 f.Kr. i den periode, som vi herhjemme kalder for keltisk jernalder. Den sidste periode af den sene tid kaldes også for Ptolemæertiden (332-30 f.v.t.). I billedserien ses bl.a. Isistemplet på Philae fra ca. 380-366 f.Kr.

Egypten kom under romerriget omkring år 0. I Danmark kaldes perioden fra år 0 til år 400 for romersk jernalder, selvom vi ikke var underlagt romerne. Den symmetriske bygning i billedsamlingen, den der ligger til højre for pylonerne, kaldes Trajans kiosk og er fra ca. 100 år e. Kr., hvad man godt kan læse i konstruktionen, da den er meget symmetrisk.