Walther Gropius (1883-1969) og Bauhaus

- se billeder

 

Når man som arkitekt læser om arkitektskolen Bauhaus i Tyskland, så virker mange ting genkendelige. Dengang var der også en løbende diskussion om arkitektskolens formål, hvem der skulle bestemme, en kamp mellem idealister og levebrødslærere og en stadig diskussion om skolens forhold til omverden.

Man kan blive overrasket over den indstillingen, som Bauhaus-folkene lagde for dagen. Selvom de repræsenterede den nye modernistiske verden, så virkede de arrogante i deres stålsatte tro på deres ideer – nærmest som den hollandske kunstnergruppe De Stijl. I dag er arkitekter og kunstnere heldigvis mere ydmyge og bevidste om, at man kan gøre ting på flere måder. Men måske skal man være fanatisk for at kunne slå igennem. Man må jo ikke glemme at både Bauhaus og de Stijl har haft stor succes.

Gropius var en af hovedmændene bag Bauhaus. Ideen var en institution, der samlede flere kunstgrene f.eks. skulptur, maleri og arkitektur. Institutionen skulle være præget af en fælles holdning, der ville gøre det muligt for alle kunstgrenene at arbejde sammen i samme ånd. Målet var at bygge og designe for det nye menneske, der dukkede frem af ruinerne efter 1. verdenskrig.

Bauhaus gennemgik fire hovedfaser:

  1. Bauhaus Weimar under Walter Gropius
  2. Bauhaus Dessau under Walter Gropius
  3. Bauhaus Dessau under Hannes Meyer
  4. Bauhaus Dessau under Mies van der Rohe

I Bauhaus Weimar varede forkursuset til skolen et halvt år. Man fokuserede på tre områder:

1) Natur- og materiale studier, der skulle forfine elevernes materialefornemmelse, øve eleverne i kontraster som f.eks. skarpt og rundt, blødt og hårdt osv. Og øve eleverne i elementære grundformer og grundfarver.

2) En analyse af de gamle mestre (indenfor alle kunstgrene).

3) Modeltegning, hvor man kredsede mere om sansningerne og det naturalistiske.

I løbet af Bauhaus historie ændredes undervisningsstrukturen hele tiden. Skolen måtte konstant tage hensyn til omverden og udvikle sig i takt med begivenhederne.

I begyndelsen var det Johannes Itten, der stod for skolens grundkursus. Han tilhørte en kunstnerisk-religiøs sekt kaldet for Mazdaisterne (indre harmoni, meditation og vegetarisme- beslægtet med Zaratustraisme). Eleverne skulle frigøres gennem kunsten, idet holdningen var, at kun mennesker i balance kunne lave ordentlig kunst. Gropius fik De Stijl ind på Bauhaus som en modvægt til Ittens ideer. De Stijl var ikke så ekspressionistiske og havde en mere videnskabelig holdning til kunst og formgivning. Gropius var mindre interesseret i at eleverne var frigjorte. Han gik derimod ind for, at skolen skulle have mere kontakt med erhvervslivet. Modsætningerne mellem Itten og Gropius endte med, at Itten tog sin afsked.

Gropius havde fra starten af en ide om at forene kunst og håndværk. Efter nogle år viste det sig dog, at der ikke var penge i håndværk. Gropius fik derfor fokus drejet over på at forene kunst og industriel produktion.

Helt fra skolens start, kunne man, hvis man havde bestået den første del, gå videre til arbejdet i værkstederne. Hvert værksted havde et fokusområde. Det kunne være glas, vævning, træ, metal osv. For hvert værksted var der både en formmester og en håndværksmester, der skulle supplere hinanden. Lige præcist dette, at man kunne blive undervist både som kunstner og håndværker, er en sympatisk ide.

Kandinsky fungerede i en periode som lærer på Bauhaus. Han arbejdede med det abstrakte maleri. Kandinsky ville fremstille motiverne, så de kun var en slags erindringer, der kunne fremkalde associationer. Den samlede farvekomposition skulle virke gennem formelle elementer som f.eks. kvadrater, rektangler eller cirkler. Han mente, at hver farve havde sin specielle betydning for mennesket.

De rene farver som, som Bauhas arbejdede med i de første år, var egentlig et handicap, fordi de var svære at producere. I forbindelse med form og farve skal kort nævnes, at en trekant i Bauhuasskolen altid var gul, en cirkel blå og en firkant rød. Senere under Hannes Meyer begyndte man at interessere sig for den mere brugsrettede form.

Bauhaus blev frosset ud af den konservative regering i Weimar, men var nået at blive så berømt, at andre delstater ville have dem. Skolen valgte det socialdemokratiske Dessau, der var et industriområde med stor boligmangel. Socialdemokraterne håbede, at Bauhaus nye syn på tingene kunne hjælpe udviklingen på vej.

Bauhausfolkene beskrev altid deres bygninger med funktionelle argumenter, men ren funktionelle var de overhovedet ikke. Der var arbejdet mere formmæssigt med tingene end man tror, når man ser deres bygninger i dag – Blandt arkitektur- og kunsthistorikkere siges det, at Bauhaus Dessaus bygninger ligefrem var en formmæssig præstation. Bauhausfolkene arbejdede med letheden, glasset og de hvide vægge. Indvendigt blev der også brugt farver. Det stod eksempelvis. vægmaleriværkstedet for. Alle værkstederne indgik i arbejdet om at bygge det nye Bauhaus Dessau. Gropius mente, at arkitekturen var skolens højeste mål, hvor alle kunstretninger kunne bruges samtidigt til et større hele. Bauhaus fik desværre kun bygget en eneste arbejderbebyggelse, og skolen havde hele tiden svært ved at realisere drømmene om at komme i kontakt med erhvervslivet. Indtægterne derfra var altid mindre, end hvad man havde håbet på. Det står i skærrende kontrast til den betydning, som skolen havde for udviklingen af den moderne formgivning i hele det 20' århundrede. Arne Jacobsen tegnede et stærkt Bauhaus inspireret hus med garage, bådhus og helekopterlandingsplads på taget.

Hannes Meyer tog over fra Gropius i 1927. Han havde en anderledes radikal holdning idet, at han var funktionalist og afviste kunsten. Under Meyer begyndte man at lave systematiske behovsundersøgelser i modsætning til før, hvor man startede med en formanalyse. Det skal lige bemærkes her, at det også var i denne periode, at danske møbelarkitekter begyndte at lave grundige funktionsundersøgelser. Under Meyer lavede man ikke smukke mønstre i tekstilværkstedet men derimod stof, der var specielt stærkt eller som kunne modstå høje temperaturer.

Under Meyer byggedes "Forbundsskolen", der var en forløber for vores eget "Århus Universitet". Der er mange rationelle ideer i Forbundsskolen som for eksempel bygningerns placering i forhold til sollyset. Og uden kunstneriske hensyn var den heller ikke. Den var bygget i beton, hvilket Århus Universitet også skulle have været indtil, at man fik en donation fra de danske teglværker.

Både nazisterne og kommunisterne var stærke modstandere af Hannes Meyer, og skolen blev derfor tvunget til at fyre ham. Den nye leder blev arkitekten Mies van der Rohe, der startede med også at smide alle de kommunistiske studerende ud. Under Mies blev arkitekturen det vigtigste. Han gik stærkt ind for det kunstneriske. Mies van der rohes Barcelona-pavillon er ren og skær æstetik og kan ses i Barcelona idag. Men til sidst kunne  selv Mies van der Rohe heller ikke længere holde nazisterne stangen, så i 1933 blev skolen nedlagt.